Ældre Sagen Avaliações 

Resposta da Ældre Sagen

2 de fev. de 2021

Kære Lone

Vil du uddybe, hvad du mener med, at Ældre Sagen kun er for de rigeste pensionister?

Vi arbejder for alle ældres vilkår - men det politiske fokus er på de ældre, der har mindst. Vi har en liste over de seneste års politiske resultater, som gerne skulle vise en del af, hvad vi gør:

https://www.aeldresagen.dk/om-aeldresagen/aeldresagen/organisation/Resultater/resultater

Mvh Jeanette, Ældre Sagen

Resposta da Ældre Sagen

26 de out. de 2020

Kære Jan

Det er jeg ked af at høre. Jeg vil gerne også tilføje, at Ældre Sagen pt. arbejder på følgende områder, når det handler om modregning af pension. Måske omfatter det faktisk også jer?

Hvad mener Ældre Sagen, der skal gøres ved modregningssystemet?
Vi har foreslået politikerne, at modregningsreglerne justeres på tre områder

1: Reducer modregning af egen arbejdsindkomst: De nuværende modregningsregler betyder, at folkepensionister har et ret begrænset økonomisk udbytte af en ekstra arbejdsindsats, hvis deres årlige lønindkomst overstiger 122.000 kr. En grænse, der i øvrigt ikke reguleres i takt med lønudviklingen, og hvis realværdi derfor udhules over tid, hvilket ikke synes rimeligt. Det gør sig især gældende, når arbejdsomfanget ikke er så stort, at man kan opsætte sin pension. Dette har en negativ påvirkning på incitamentet til at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet for de folkepensionister, der kan og vil. Der bør derfor indføres en lempelse af modregning af egen arbejdsindkomst, som også bør gælde for boligstøtten. En mulighed kan fx være at reducere modregningsprocenten for arbejdsindkomst.

2: Fjern eller reducer modregning af ikke-pensioneret samlevers indkomst: Samleverafhængighed kan være problematisk for en pensionist, der har en samlever, som ikke er gået på pension endnu. Her kan den nuværende modregnings omfang betyde, at det økonomiske udbytte af samleverens arbejdsindsats bliver stærkt begrænset. Det er ikke rimeligt, og det er heller ikke hensigtsmæssigt for samfundet, fordi det går ud over lysten til at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. Problemstillingen gælder både folkepensionister og førtidspensionister, men er størst for førtidspensionister. Her mener vi, at der er behov for at lempe modregningsreglerne.

3: Hæv formuegrænsen for ældrecheck for par: Ældrechecken, der er tiltænkt de økonomisk dårligst stillede folkepensionister, afhænger ikke bare af indkomst, men også af den likvide formue. Formuegrænsen er den samme for et par som for en enlig, og derfor kan økonomisk dårligt stillede pensionister, der ønsker at bo sammen, blive ramt urimelig hårdt som konsekvens heraf. Derfor bør man øge formuegrænsen for par til det dobbelte af enliges.

Mvh Kenneth, Ældre Sagen

Resposta da Ældre Sagen

26 de out. de 2020

Kære Mette

Jeg er ked af, at I ikke ønsker at være medlem af Ældre Sagen. Jeg vil rigtig gerne fortælle, hvad vi arbejder for i forohld til modregning. Du skriver, at din samlever er arbejdende, så det omfatter muligvis også jer, selvom der ikke er tale om total afskaffelse af gensidig forsørgerpligt?

1: Reducer modregning af egen arbejdsindkomst: De nuværende modregningsregler betyder, at folkepensionister har et ret begrænset økonomisk udbytte af en ekstra arbejdsindsats, hvis deres årlige lønindkomst overstiger 122.000 kr. En grænse, der i øvrigt ikke reguleres i takt med lønudviklingen, og hvis realværdi derfor udhules over tid, hvilket ikke synes rimeligt. Det gør sig især gældende, når arbejdsomfanget ikke er så stort, at man kan opsætte sin pension. Dette har en negativ påvirkning på incitamentet til at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet for de folkepensionister, der kan og vil. Der bør derfor indføres en lempelse af modregning af egen arbejdsindkomst, som også bør gælde for boligstøtten. En mulighed kan fx være at reducere modregningsprocenten for arbejdsindkomst.

2: Fjern eller reducer modregning af ikke-pensioneret samlevers indkomst: Samleverafhængighed kan være problematisk for en pensionist, der har en samlever, som ikke er gået på pension endnu. Her kan den nuværende modregnings omfang betyde, at det økonomiske udbytte af samleverens arbejdsindsats bliver stærkt begrænset. Det er ikke rimeligt, og det er heller ikke hensigtsmæssigt for samfundet, fordi det går ud over lysten til at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. Problemstillingen gælder både folkepensionister og førtidspensionister, men er størst for førtidspensionister. Her mener vi, at der er behov for at lempe modregningsreglerne.

3: Hæv formuegrænsen for ældrecheck for par: Ældrechecken, der er tiltænkt de økonomisk dårligst stillede folkepensionister, afhænger ikke bare af indkomst, men også af den likvide formue. Formuegrænsen er den samme for et par som for en enlig, og derfor kan økonomisk dårligt stillede pensionister, der ønsker at bo sammen, blive ramt urimelig hårdt som konsekvens heraf. Derfor bør man øge formuegrænsen for par til det dobbelte af enliges.

Mvh kenneth, Ældre Sagen

Resposta da Ældre Sagen

26 de out. de 2020

Kære Kirsten

Jeg er ked af, at også du skriver, at du melder dig ud fordi vi ikke støtter et forslag om at afskaffe gensidig forsørgerpligt. Jeg vil dog også gerne til dig skrive, hvad vi arbejder med på området om modregning - måske det faktisk også omfatter din situation?

1: Reducer modregning af egen arbejdsindkomst: De nuværende modregningsregler betyder, at folkepensionister har et ret begrænset økonomisk udbytte af en ekstra arbejdsindsats, hvis deres årlige lønindkomst overstiger 122.000 kr. En grænse, der i øvrigt ikke reguleres i takt med lønudviklingen, og hvis realværdi derfor udhules over tid, hvilket ikke synes rimeligt. Det gør sig især gældende, når arbejdsomfanget ikke er så stort, at man kan opsætte sin pension. Dette har en negativ påvirkning på incitamentet til at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet for de folkepensionister, der kan og vil. Der bør derfor indføres en lempelse af modregning af egen arbejdsindkomst, som også bør gælde for boligstøtten. En mulighed kan fx være at reducere modregningsprocenten for arbejdsindkomst.

2: Fjern eller reducer modregning af ikke-pensioneret samlevers indkomst: Samleverafhængighed kan være problematisk for en pensionist, der har en samlever, som ikke er gået på pension endnu. Her kan den nuværende modregnings omfang betyde, at det økonomiske udbytte af samleverens arbejdsindsats bliver stærkt begrænset. Det er ikke rimeligt, og det er heller ikke hensigtsmæssigt for samfundet, fordi det går ud over lysten til at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. Problemstillingen gælder både folkepensionister og førtidspensionister, men er størst for førtidspensionister. Her mener vi, at der er behov for at lempe modregningsreglerne.

3: Hæv formuegrænsen for ældrecheck for par: Ældrechecken, der er tiltænkt de økonomisk dårligst stillede folkepensionister, afhænger ikke bare af indkomst, men også af den likvide formue. Formuegrænsen er den samme for et par som for en enlig, og derfor kan økonomisk dårligt stillede pensionister, der ønsker at bo sammen, blive ramt urimelig hårdt som konsekvens heraf. Derfor bør man øge formuegrænsen for par til det dobbelte af enliges.

Mvh kenneth, Ældre Sagen

Resposta da Ældre Sagen

26 de out. de 2020

Kære Carsten

Vil du uddybe, hvad du mener med, at Ældre Sagen ikke gør noget for de dårligst stillede? Og vil du uddybe, hvem de dårligst stillede er?

Vi arbejder for alle ældres vilkår - men det politiske fokus er på de ældre, der har mindst. Vi har en liste over de seneste års politiske resultater, som gerne skulle vise en del af, hvad vi gør:

https://www.aeldresagen.dk/om-aeldresagen/aeldresagen/organisation/Resultater/resultater?scrollto=start

Mvh Kenneth, Ældre Sagen

Resposta da Ældre Sagen

14 de set. de 2020

Ældre Sagen har 140 ansatte omregnet i fuldtidsstillinger, over 900.000 medlemmer og 22.000 frivillige. Der er mange opgaver, som bliver håndteret dagligt. Nogle bliver håndteret i lokalafdelingerne af de frivillige, som får økonomisk støtte til deres arrangementer og aktiviteter, og de frivillige får kurser og uddannelse til at varetage deres funktioner som besøgsvenner, ældretelefonen, vågetjenesten, IT-frivillige, formænd i lokalafdelinger og meget mere. Der er også håndtering af medlemskaber, rådgivning af medlemmer, der har brug for hjælp til spørgsmål om pension, tillæg, ældreboliger og ældrepleje. Og så er der opgaver med at producere medlemsblad, sikre gode tilbud til medlemmer, drive og udvikle www.aeldresagen.dk og lokalafdelingernes hjemmeside og til det politiske arbejde for et godt liv hele livet.

De økonomiske midler kan man dele det op i tre cirka lige store dele:
- Det, der går direkte til lokalafdelingerne, så de kan afholde arrangementer, skaffe besøgsvenner osv.
- Det, der går til medlemsrelaterede udgifter (fx. produktion af Ældre Sagens magasiner og blade, medlemsservice og tilbud).
- Det, der går til landsrelaterede udgifter (medlemsrådgivning, politiske undersøgelser og arbejde samt løn til ansatte).
Det er alt sammen udgifter, der bruges på at Ældre Sagen kan opnå sit formål: at bidrage til et samfund, hvor flest muligt kan leve et godt liv hele livet.

Der bliver altså løst mange forskellige opgaver i Ældre Sagens sekretariat. Derfor er der ansat medarbejdere med forskellige kompetencer og fagligheder i Ældre Sagen. Den samlede lønsum udgjorde i 2019 83.692 millioner kroner inklusive udgifter til pension.

Hvis vi sammenligner os med andre organisationer, så ligger Ældre Sagen lavt i antal medarbejdere i forhold til antallet af medlemmer. Ældre Sagen er på ingen måde lønførende, og lønningerne ligger under gennemsnittet for arbejdsmarkedet. I Ældre Sagen har vi valgt at have en lønpolitik, hvor man kan se de samlede udgifter til løn i regnskabet, men ikke den enkelte medarbejders løn. Den administrerende direktørs løn er fastsat og godkendt af landsbestyrelsen, der er demokratisk valgt af medlemmer på den delegerede forsamling (dvs. Ældre Sagens årlige generalforsamling). Det samme gælder for regnskab og budgetter.

Man kan altid finde et udpluk af Ældre Sagens resultater og indsats på:
www.aeldresagen.dk/om-aeldresagen/aeldresagen/organisation/Resultater/2006-2016
Og se regnskab og budget her:
www.aeldresagen.dk/om-aeldresagen/aeldresagen/udgivelser/aarsrapport/aarsrapport
Det giver forhåbentlig en god fornemmelse af, hvad det er for opgaver vi løser, og hvordan midlerne bliver fordelt i Ældre Sagen.

Resposta da Ældre Sagen

10 de set. de 2020

Som medlem af Ældre Sagen modtager du 6 gange om året en bladpakke bestående af: Medlemsbladet Ældre Sagen, Ældre Sagen TILBUD, Ældre Sagen Det Sker samt Ældre Sagen AKTIV til frivillige i Ældre Sagen.

Det er muligt at afmelde bladpakken (alle blade) hvis du fx foretrækker at læse bladene via Ældre Sagens hjemmeside i stedet for at modtage de trykte blade;

https://www.aeldresagen.dk/om-aeldresagen/aeldresagen/udgivelser/alle-blade/medlemsbladet-aeldre-sagen


Du kan enten afmelde bladpakken ved at kontakte medlemsservice på tlf. 33 96 86 89 eller via Ældre Sagens hjemmeside:
https://www.aeldresagen.dk/om-aeldresagen/find-og-kontakt-os/kontakt-os/medlemsservice/afmeld-bladpakke

Hvis du af en eller anden grund ikke har modtaget bladpakken er du også meget velkommen til at kontakte medlemsservice, så vi kan få rettet evt. fejl i adresse eller lignende.


Venlig hilsen
Redaktionen

Resposta da Ældre Sagen

2 de jul. de 2020

Kære Jonna

Tak fordi du har skrevet. Jeg kunne godt tænke mig at høre mere om, hvad du mener, når du skriver, at der ikke sker noget i Ældre Sagen, man har råd til? Du er velkommen til at kommentere, hvis du har tid og lyst.

Angående høreapparater, så tror jeg, at du får mest ud af at kontakte vores medlemsservice for at høre mere. Du kan ringe på 33968689

Mvh Kenneth, Ældre Sagen