Krænkende og grænseoverskridende oplevelse på Hotel Astoria København
Jeg skriver på vegne af et familiemedlem (dame på omkring 65 år), der i januar 2016 havde en mærkelig og temmelig grænseoverskridende oplevelse på Hotel Astoria beliggende på Banegårdspladsen i København.
Omkring kl. 22:00, hvor gæsten - altså damen på 65 år - allerede er gået i seng, bliver der banket på døren til værelset. Hotellet ved, at hun er derinde. Hun hører imidlertid ikke noget i første omgang og tror, da der bankes igen, at det er en gæst, der er gået forkert. Hun vælger at blive under dynen og forsøger at fastholde søvnen. Så kan hun høre, at nøglen i døren skubbes ud og døren bliver låst op udefra. Lige pludselig står der en fremmed mand på hendes værelse. Hun er selvsagt rystet, forvirret (har lige sovet) og overrasket. Han spørger på et meget svært forståeligt dansk, om vandhanen på badeværelset løber. Hun svarer nej, og forsøger at dække sig til. Alligevel går manden, som er alene og som udgiver sig for at være en fra hotellets personale, ud på badeværelset for at se efter om vandhanen løber. Inden gæsten/damen beder ham om at gå øjeblikkeligt, forsøger han (igen på svært forståeligt dansk) at forklare, at der er vandskade i værelset nedenfor, så han skulle liiiige checke badeværelset i hendes værelse.
Damen er rystet og vred over, at man bare låser sig ind på gæsternes værelse sent om aftenen - velvidende at hun er derinde og formentlig sover. Det er grænseoverskridende og krænkende at blive "taget på sengen".
Adspurgt i tiden efter, får gæsten/damen ved henvendelse til hotellet at vide af en kvindelig hotelmedarbejder, at der IKKE var rapporteret noget om en vandskade!! Gæsten/damen henvender sig derefter til hotellet for at få en forklaring på, hvorfor en mandlig hotelmedarbejder pludselig befinder sig på hendes hotelværelse kl. 22:00.
Hotellet har kun undvigende svaret og til sidst ignoreret hendes gentagne henvendelser. HVIS det virkelig var nødvendigt at forstyrre gæsterne i deres søvn, kunne man så ikke have grebet det anderledes an? Måske kunne hotellet sende en kvinde op på værelset?! Eller klart og tydeligt forklare ærindet gennem døren og ikke bare uden videre skubbe nøglen ud og tvinge sig adgang. Jeg tvivler på, at det der er sket er i overensstemmelse med almindelig hotelprocedure og god hotelskik! Vi er i min familie en anden gang helt sikkert kureret fra et hotelophold på Hotel Astoria, som både under og efterfølgende har håndteret denne sag yderst dårligt! Kan IKKE anbefale Hotel Astoria København!!
13 de abril de 2016
Avaliação não solicitada