Alt-i-alt en mindre god oplevelse.
Det er for ringe, at man ikke får at vide, når man handler hos Brandtexfashion, at det er Like Anna, som leverer varen. Hvilket man først erfarer, når der kommer en besked fra Post Nord om, at der er en pakke på vej.
Ved lidt detektivarbejde finder jeg ud af, at Brandtexfashion og Like Anna har samme cvr-nummer, telefonnr. og adresse. - Må derfor være samme virksomhed.
Det er også for ringe, at man IKKE har mulighed for at få en pakke leveret i nærboksen ved Super Brugsen, Vejgård Bymidte 10, 9000 Aalborg eller i nærboksen ved Super Brugsen, Færøgade 60, 9000 Aalborg, som begge er nærmere min bopæl end nærboksen Sjællandsgade 11, 9000 Aalborg. - Hvorfor skal jeg gå ca. 1 km efter pakken, når jeg kan nøjes med 200 m.?
Jeg ved godt, at jeg kan få pakken leveret på min bopæl, men det kræver, at jeg er hjemme hele dagen, da Post Nord leverer pakker i tidsrummet kl. 8.00-21.00 og man ved ikke, hvornår man kan forvente, at Post Nord kommer forbi. Sidst jeg fik en pakke leveret på bopælen af Post Nord, kom den først kl. 20.45. Derfor vælger jeg altid nærboks/pakkeshop.
Den bestilte vare levede op til forventningerne.








