Dårlig bank!
Jeg kan desværre genkende stort set alle de negative anmeldelser, andre har skrevet om banken.
Jeg blev kunde som studerende for omkring 10 år siden og vidste dengang ikke bedre. Siden har jeg oplevet en bank, hvor rådgivning og kundekontakt nærmest er fraværende. Ved større økonomiske beslutninger, som eksempelvis huskøb, har jeg følt mig meget alene i processen, og det har ofte været mig, der skulle opsøge banken for at få svar eller hjælp.
Generelt sidder man med en følelse af at være til besvær. Der bliver ikke taget aktiv kontakt til kunderne, og banken virker ikke interesseret i at opbygge en relation eller forstå kundens behov.
Som virksomhedsejer har jeg desuden oplevet, at begrænsninger på daglige overførsler på tværs af konti samt betalingsgrænser på debetkort gør det unødigt besværligt at drive virksomhed i praksis.
Det mest bemærkelsesværdige er dog, at jeg gennem længere tid har haft betydelige midler stående i virksomheden uden nogensinde at være blevet kontaktet omkring investeringsmuligheder, kapitalforvaltning eller anden form for strategisk økonomisk rådgivning. Man skulle tro, at en bank ville have interesse i at rådgive sine kunder om, hvordan deres kapital kunne arbejde bedst muligt, men det har jeg aldrig oplevet.
Min samlede oplevelse er, at banken hverken er proaktiv, rådgivende eller særligt kundeorienteret.
Første gang jeg høre fra min bankrådergiver i de 10 år er, da jeg skifter bank, fordi han vil høre hvad årsagen er. Ellers har jeg ALDRIG hørt fra dem!
Jeg kan derfor ikke anbefale banken til andre.

Resposta da Lægernes Pension & Bank







