Undgå Abakion hvis du er en mindre virksomhed
Vi kan ikke anbefale Abakion til at implementere Business Central til små og mellemstore virksomheder. Standard løsningen med Abakion App bundle virker attraktiv, men vi har haft mange problemer og det er helt prohibitivt, at der ikke ydes support eller rettes fejl uden at det afføder regninger i tusind-kroners klassen (2000 kroner pr time). Vi har været tvunget til at betale over 30.000 kroner i ekstra hjælp både fra Abakion og udenfor Abakion og det er rigtig mange penge for os. Det er derfor ikke en løsning eller virksomhed, vi kan anbefale til andre og særligt ikke til små og mellemstore virksomheder. Vi føler os meget låst og frustrerede og aftalen med Abakion har været meget dyr for os både i penge og tid, men er svær at komme ud af igen på grund af hele opsætningen. Abakion har ikke en formel Trustpilot så vi bad Abakion om anbefalinger fra andre virksomheder før vi indgik aftalen. Det fik vi dog ikke og det skulle vi have taget alvorligt den gang. Derfor skriver vi nu denne anmeldelse, så andre kan lære af vores erfaringer.




