Købte et tæppe hos Gulvboksen
Købte et tæppe hos Gulvboksen, men farven svarede ikke til forventningen, så jeg benyttede min fortrydelsesret.
Tæppet blev leveret i en plastpose og blev aldrig pakket ud. Jeg ringede inden retur og spurgte specifikt, om det var okay at sende det tilbage med GLS. Jeg fik at vide, at det var helt fint, og at det faktisk var det fragtfirma de selv foretrækker.
Jeg returnerede derfor tæppet i præcis samme emballage som det blev leveret i.
Efterfølgende opkrævede GLS mig 58,75 kr for manuel håndtering, fordi pakken var i plastpose og ikke kunne maskinsorteres.
Jeg kontaktede Gulvboksen og forklarede situationen, da det var den emballage de selv havde sendt varen i, og jeg ovenikøbet havde spurgt dem til råds inden retur. De afviste at hjælpe og henviste blot til deres handelsbetingelser.
Jeg skrev efterfølgende igen for at forklare sagen, men modtog aldrig noget svar.
Beløbet er småpenge, men måden sagen blev håndteret på efterlader et meget dårligt indtryk. Når man som kunde både spørger først og sender varen retur i original emballage, burde man ikke ende med ekstra gebyrer uden nogen form for hjælp fra butikken.
Det betyder også, at jeg fremover vælger at handle andre steder.








