I går havde jeg og mine veninder en…
I går havde jeg og mine veninder en helt særlig oplevelse hos Essens Gaarden ved Understed Bakker til eventet “Essensen af Gaarden”.
Vi blev budt velkommen med små krustader, lækre hapsere og et glas champagne 🥂 og allerede dér kunne man mærke, at det her ikke ville blive en helt almindelig aften.
Resten af aftenen var som en lille gastronomisk opdagelsesrejse rundt på hele gården. Vi blev vist gennem de mange hyggelige rum og stuer – både ude og inde – og i hvert rum ventede nye, smukke serveringer og historier om råvarer, mennesker og stedet selv.
Menuen var lavet på fantastiske råvarer, 🥬🧅🥕mange hentet direkte fra markerne omkring gården eller fra lokale producenter. Til hver anretning var der en nøje afstemt vinmenu, som løftede oplevelsen endnu mere.
Jeg vil ikke afsløre for meget, for overraskelserne er en stor del af oplevelsen – men det føltes næsten som at besøge flere forskellige restauranter på én og samme aften.
En virkelig fortryllende og gennemført oplevelse.
Hvis du overvejer at tage afsted til “Essensen af Gaarden” – så gør det. Det er noget helt særligt.
Tak for en magisk aften ✨








