Den bedste service nogensinde
Plaza Diamond ligger i Alanya. Plaza Diamond bliver i forvejen anbefalet af nogle af de større rejseselskaber i Danmark. Her i blandt primotours, apollo og suntours.
Jeg har været i Alanya i år og sidste år. Begge gange har jeg besøgt Plaza Diamond. Sidste år købte min kæreste og jeg en ring og et ur. Da vi kom tilbage i år var remmen på min kærestes ur ved at være lidt slidt. En af ejerne, Haluk, tilbød med det samme at sende uret til Istanbul, så remmen kunne blive skiftet ud til en original rem - uden beregning. Servicen hos Plaza Diamond er intet mindre end fantastisk. Man bliver henvist til at sætte sig ned, og så kommer de med den slags smykker, ure eller andet, man ønsker at se. Imens man kigger, får man også tilbudt diverse drikkevarer. Personalet i Plaza Diamond tager sig god tid til at snakke med alle kunder, og man får en varm og behagelig behandling. Vi besøgte Plaza Diamond flere gange i år. Første gang købte vi endnu en ring, men ellers kom vi bare forbi for at snakke lidt. Personalet på Plaza Diamond tager sig altid tid til at hyggesnakke, og beder ofte selv deres kunder om at komme tilbage igen - ikke for at købe yderligere, men bare for at snakke. Min kæreste og jeg er dybt imponeret over det serviceniveau de udviser, og den venlighed de altid arbejder udfra. Derudover kan en af ejerne også tale dansk, hvilket gør det nemmere at få forklaret hvad man ønsker, hvis man ikke er så god til engelsk. Jeg vil anbefale Plaza Diamond i Alanya til alle der vælger at rejse til Alanya. Man går altid derfra glad, uanset om man har købt noget eller ej. Ellers kan jeg kun sige tak til Plaza Diamond for deres gode behandling og for at jeg nu sidder med en smuk forlovelsesring på fingeren.
12 de agosto de 2014
Avaliação não solicitada