Advarsel til lejere i forbindelse med fraflytning
Advarsel til kommende lejere – Misvisende og utroværdig håndtering ved udflytning hos PKA-Ejendomme på Grønttorvet
Vi har boet på Grønttorvet i lidt over 6 måneder, reelt set en rigtig fin oplevelse, lige indtil fraflytningen, hvor vi med den her anmeldelse på det kraftigste må advare mod PKAs metoder og deres manglende synlighed, hvad angår mulig misligholdelse.
I forbindelse med fraflytningssynet føler vi os stærkt misinformeret og dårligt behandlet af PKA.
Kort fortalt, så var vi blevet forklaret, at hvis man fraflyttede indenfor 12 måneder, og der ikke var noget at udsætte på lejemålet, så ville det ikke være nødvendigt at male.
På dagen for fraflytningen, blev den grænse så flyttet fra 12 til 6 måneder, og da vi havde boet i lejemålet ca. 7 måneder, så skulle der males uanset om lejemålet var ”fejlfrit”, og så var det jo ligesom afgjort.
Viceværten bekræftede ligeledes ved fraflytningssynet, at der ikke er nogen fejl eller mangler ved lejligheden, men at den alligevel skal males, fordi vi jo havde boet der 6 måneder.
Kort efter fraflytningssynet modtager vi 9 billeder af angivelige fejl og mangler, som vi ikke blev gjort opmærksomme på under gennemgangen, og for de flestes vedkommende ikke er enige i.
Og nu oplyses det så yderligere, at det netop er disse "mangler", der er begrundelsen for, at der skal males, ellers havde det ikke været nødvendigt på trods af den nye 6 måneders grænse. Noget uforståligt!!
I vores øjne er der tale om to vidt forskellige fortællinger, og en væsentlig fordrejning af sandheden, der i den grad sår tvivl om PKA-Ejendommes motiver og forretningsetik/-metoder.
Vi oplever ikke at PKA-Ejendomme lytter til vores kritik på trods af den manglende synlighed ved fraflytningssynet, samt fordrejningen af sandheden, hvilket vi finder beskæmmende.
Vi advarer derfor andre lejere mod PKA’s håndtering af fraflytningssyn, som vi finder både urimeligt og utroværdigt, og som tegner et billede af en virksomhed, hvor man ikke skyr nogen midler for at presse maksimalt ud af lejerne. Usmageligt, og i vores optik "nul stjerner".
Opdatering:
Efterfølgende har vi været i dialog med en af PKA's jurister og har haft en længere og fornuftig udveksling af synspunkter, som har ledt til at vi har skinlagt sagen med en acceptabel kompensation.
At vi nåede hertil skyldes i høj grad at vi havde svært ved at acceptere den behandling vi havde oplevet i forbindelsen med fraflytningen, hvor der ikke blev lyttet og handlet på vores henvendelser. Det er nu sket, og der er indgået et kompromis.
Vi vi dog stadig opfordre PKA til bedre synlighed i forbindelse med deres fraflytningssyn. Det er ikke acceptabelt, at man som lejer skal gennem den her slags rejser.
26 de março de 2026
Avaliação não solicitada